Jeg er uddannet fysioterapeut fra Københavns Professionshøjskole hvor jeg sideløbende har gennemført en profiluddannelse i forebyggelse og behandling af diabetes type 1, 1½ og 2.
Som fysioterapeut vil mine klienter opleve mig som en detaljeret, informerende og fokuseret behandler da jeg ønsker, at klienten inkluderes mest muligt i hele forløbet. Jeg forsøger altid at skabe en god relation og et rum hvor du som klient kan føle dig tryg og hørt.
Jeg er ”født” ind i sportens verden, og har spillet fodbold i mange år og gennemført flere halve – og hele marathons hvor jeg deraf har fået en naturlig interesse for behandling og forebyggelse af skader i hofte, knæ og ankel. Min behandling består af en kombination af den manuelle og træningsbaserede terapi med fokus på den funktionelle del, så du som klient kan vende tilbage til daglige aktiviteter uden begrænsninger.
Derudover varetager jeg også almen styrketræningshold på klinikken med fokus på kondition og styrketræning.