Sidder du på kontor og får spændinger i nakke og skuldre eller har du en kronisk problematik i pågældende område? Så er dette hold sandsynligvis noget for dig.
Træningen er fokuseret på mobilitet og stabilitet af skulder og nakke, samt styrkerelateret træning med lav vægt. Holdet varetages af en autoriseret fysioterapeut og der lægges stor vægt på kvalitet og korrekt udførelse, for at deltagerne undgår skader og får mest muligt ud hver enkelt øvelse. Holdet deles henholdsvis op i lidt opvarmning, for derefter at fortsætte til selve træningen, som afsluttes med udspænding/afspænding.