I mit arbejde som fysioterapeut lægger jeg stor vægt på at møde klienten i øjenhøjde. Jeg har en holistisk tilgang til dine problematikker, hvor vi sammen undersøger helhedsbilledet og gennem et gensidigt samarbejde forsøger at finde frem til den bedste behandling for dig.
På klinikken varetager jeg både holdtræning, individuel behandling samt hjemmebehandlinger. Jeg arbejder med alle patientkategorier, men særligt interesserer jeg mig for smerteproblematikker og den kompleksitet som disse kan have.
Jeg har derudover også erfaring fra psykiatrien hvilket har givet mig kompetencer og forståelse for de psykiske problematikker som folk også kan gå og slås med såsom angst, depression eller lignende.