Vores balancehold er til dig som føler, at balancen er blevet dårligere, og måske er du endda blevet bange for at falde. Du er måske usikker når du går i trafikken eller oplever underlaget bliver ujævnt. Der kan være flere årsager til, at balancen er blevet forringet. Det kan komme akut eller over tid i kombination med f.eks. nedsat syn.
På holdet træner vi alt som kan styrke og forbedre balancen. Vi udfordrer dig i øvelser som stiller krav til stillingsansen. Træningen er meget varieret og der bliver inddraget en masse redskaber som både styrker din muskulatur og din balance. Ligeledes gennemgår vi balanceelementer fra hverdagen, som kan være problematiske. Derudfra opstiller vi en øvelse/bane, som netop kan styrke dig i dette.
Vi tager hensyn til den enkeltes niveau, alder og problematik.
Holdet er mandag kl. 9.00-10.00